Undgå et raceskænderi angående danske frikadeller

Det er egentlig lidt underlidt, at vi danskere føler, vi kan tage patent på frikadeller, selvom de egentlig i en eller anden – og endda tit mange – form(er) er at finde i udlandet under andre navne.

Se bare denne henvisning til en opskrift på frikadeller, hvor “DK” ligefrem indgår som en del af URL’en:https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/33005/danske-frikadeller

Og vi morer os med at forsøge at få sagesløse udlændinge til at sige frikadeller, for det er i hvert fald ikke kødboller eller for den sags skyld meat balls.

Vi har det lidt som italienere med dej og tomat, der under de mindste forandringer hedder det samme; og det mexicanske køkken laver (næsten) den samme finte ved at riste noget brød og forarbejde korn på diverse måder, så folder man det, og afhængigt af, hvordan man folder det, så kalder man det noget forskelligt – og tilsætter en masse stærke krydderier.

Dette var selvfølgelig en overdrivelse, men det er for at udstille danskernes dobbeltmoralske opfattelse af, at vi skal værne om vores danske opskrifter og helst lave tingene, som vor mormor gjorde det.

Sådan en familieopskrift er endda nok gået i arv gennem familien, så hvorfor skulle du overhovedet følge denne opskrift, for det sidder da på rygraden og ligger i din families DNA, hvordan man laver frikadeller.

Men prøv du at server klassiske svinefrikadeller for en muslim, og så skal du se en person, der nægter at spise maden grundet religiøs opfattelse.

Fremfor at stille sig på halebene og indvende, at det er danske kultur at spise frikadeller af svinefars, hvorfor så ikke lave dem i en version, hvor alle kan være med.

Plantefars.

Ja, du kan lave dine frikadeller af plantefars, og nu om dage findes den slags fars faktisk, så det næsten smager som den sande vare.

Alle religioner kan være med her, og så skåner du miljøet ved ikke at støtte svineproduktionen.