Skal du vælge en gulvafslibning eller en gulvafhøvling?
Hvis du har trægulve i din bolig eller dit sommerhus, er der løbende behov for vedligeholdelse. Til trods for at det er et slidstærkt materiale, som kan holde til meget, vil det med tiden falme og komme til at se træt ud. Det kommer naturligvis ved daglig brug, når man flytter rundt på spisebordsstolene eller andre møbler. Det kan også ske, hvis du enten taber noget på gulvet eller spilder noget væske, som får lov at trænge ned i gulvet.
Det kan være svært at vurdere om der skal en gulvafslibning eller en gulvafhøvling til for at behandle gulvet. Det er som oftest nødvendigt at kontakte en professionel gulvmand for at blive klogere på det. Dermed kan du også nemmere for en prissætning for, hvad det vil koste at få behandlet dit gulv.
Uanset om du vælger en gulvafhøvling eller en gulvafslibning vil det formentlige være billigere, end at skulle til at udskifte trægulvet helt.
Hvad er forskellen på en gulvafslibning og en gulvafhøvling?
En gulvafslibning og en gulvafhøvling er to forskellige behandlinger. En gulvafslibning er den behandling som oftest bliver udført. Det skyldes, at det er et mildere indgreb i trægulvet, da man kun behandler 2 mm ned i gulvets overflade. En gulvafslibning er med til at fjerne ridser, skrammer og mærker i trægulvets overflade. Det er en effektiv behandling som genskaber dit smukke trægulv og giver en jævn overflade.
En gulvafhøvling bliver kun udført i nødvendige situationer som, hvis der er kommet en større skade i trægulvet eller, hvis du har haft en vandskade i hjemmet. For at kunne udføre en gulvafhøvling kræver det blandt andet at der er nok dybde på træbrædderne, da man arbejder i dybden.
Find hjælp til en professionel gulvafslibning eller gulvafhøvling
Hvis du ønsker prisbillig og kompetent hjælp til enten en gulvafslibning gulvafhøvling i Danmark, bør du kontakte gulvkanonen.dk.